Hvert år ligger mere end 700 millioner kroner til overs hos Skat, fordi danskere ikke tjekke skatteregnskabet.
En stor undersøgelse, som Skat offentliggjorde sidste år, viser, at danskerne i indkomståret 2006 gik glip af 0,73 milliarder kroner.
Og meget tyder på, at beløbet er blevet større. Antallet af danskere, der ændrer i deres selvangivelser, er faldet kraftigt. Skat oplyser til MetroXpress, at kun 136.873 personer indtil videre har reguleret i deres oplysninger. I samme periode sidste år havde 182.400 været inde og ændre i årsopgørelsen.
Læs også: Husk at tjekke Skats oplysninger om dig
Skat erkender, at det er et problem, at danskerne dropper at tjekke regnskabet:
»Desværre har de fleste fuld tillid til, at alle oplysninger er rigtige. Men man bør gå ind og se, om beregningerne er rigtige, for der kan ske fejl. Det kan være oplysninger om private lån, befordringsfradrag, aktieindkomster eller lejeindtægter,« forklarer Johnny Fussing, der er specialkonsulent i Skat.
Svært at forstå Skat.dk
Trangen til at selvangive kan også være faldet, fordi mange - især ældre - endnu ikke har styr på den elektroniske indberetning på Skats hjemmeside. Lisbeth Nebelong, der har skrevet flere bøger om privatøkonomi, mener, at digitaliseringen er gået for stærkt:
»Jeg synes ikke, at Skats hjemmeside er specielt brugervenlig. Mange folk har nok en afmagt over for digitaliseringen og undrer sig over, hvorfor vi skal sidde og arbejde for det offentlige,« siger Lisbeth Nebelong til MetroXpress.
Læs også: De vigtigste skattedatoer
Det kan koste mange penge at stole på årsopgørelsens regnskab, advarer Kim Valentin, der er økonomisk rådgiver:
»Du skal selv tjekke det hele igennem. Selv om det meste sker automatisk nu, er der stadigvæk ting, man selv skal opgøre. Det er farligt at gå ud fra, at de, der har ens oplysninger, har indberettet dem korrekt,« siger Kim Valentin, privatøkonom i Finanshuset Fredensborg til MetroXpress.





























.jpg)



















Kommentarer
Af Ralph Sonne | 10.03.2010
Af Finn Holger | 11.03.2010