Skattestigningen skyldes mest teknik og matematik, som på bundlinjen betyder 225 mio. kr. mindre på finansloven for 2010 til folkekirken, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. De færre penge på finansloven efterlader et hul i den kasse, der hovedsageligt går til at betale præsternes løn, og derfor skal de enkelte provstier lukke hullet ved at betale mere ind i den såkaldte landskirkeskat.

I Gentofte skal medlemmerne af folkekirken betale 4 mio. kr. mere til næste år, og det bekymrer provst Peter Balslev-Clausen.

»Først og fremmest er jeg bekymret over den dårlige signalværdi i en stigende skat. Især er det vanskeligt at argumentere for en skattestigning, når baggrunden er fuldstændig uigennemskuelig,« siger han til Jyllands-Posten.

Endnu er kirkeskatten ikke fastsat - det sker først endeligt i forbindelse med de kommunale budgetter midt i oktober. Kirkeskatten er i modsætning til de øvrige skatter ikke omfattet af skattestoppet, men ifølge Kirkeministeriets skrivelse til landets provster kan regnestykket gå op på landsplan ved at kirkeskatten i nogle områder sættes ned for at opveje de kommuner, hvor den stiger. De færre penge på finansloven begrundes med, at der ikke er kommet så meget ny lovgivning, som staten skal kompensere for.

I et svar til Folketinget slår kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) fast, at modellen ikke umiddelbart står til ændring.