Boligejerne slipper for kommunale skattehop for omkring tre milliarder kroner de næste fem-seks år.
Det viser beregninger foretaget af BRF-kredit på baggrund af den kommende ejendomsvurdering fra Skat, skriver Børsen.
Skat bebuder, at vurderingen af parcelhuse pr. 1 oktober 2009 på landsplan vil falde med 14 procent, samtidig med at grundværdierne sænkes med 13 procent.
Dermed er der lagt op til en lavere stigning i boligejernes betaling af jordskatter - den såkaldte grundskyld - til kommunerne, end hvad der ellers har været udsigt til.
Hvor besparelsen bliver til at tage at føle på især i de store byområder, bliver den til gengæld til at overse i mindre landkommuner som f.eks. Haderslev og Nykøbing Falster, hvor grundværdierne ikke har været nær så højt i sky.
»Ligesom vi siden har set grundskylden stige helt op imod 50 procent i nogle kommuner som følge af de massive prisstigninger og den deraf følgende kraftige opskrivning af grundværdierne, ser vi nu for første gang grundlaget for kommunernes opkrævning af grundskyld falde på grund af den seneste tids store prisdyk,« forklarer cheføkonom i BRF-Kredit Mikkel Høegh.
Grundskylden har længe fungeret som noget af et horn i siden på landets parcelhusejere, som har betragtet den snigende kommunale skattestigning som et eklatant brud på skattestoppet.





























.jpg)


















Kommentarer
Af Finn Holger | 04.02.2010
Men til gengæld kommer ejendomsskatten forhåbentligt til at svare til det man skulle have betalt uden skattestop og andre kunstige prisforhøjelser.
Hvis ejendomsværdien er steget med 150%, og ejendomsskatten kun med 50%, så kan værdien falde ganske betragteligt uden at ejendomsskatten påvirkes.
Og samtidig kan staten endnu en gang tørre aben af på kommunerne, der bliver nødt til at skære i alt, når nu skattegrundlaget falder på både ejendom og arbejde...
Af Jimmi___H | 04.02.2010
Ja, den abe sidder kommunerne med.
Altså den abe, hvor de også skal spare - LIGESOM ALLE ANDRE I DET DANSKE SAMFUND.
Nej, hvor har de det slemt.
Selv sygeplejersker bliver massefyret i disse dage.
Gad vide hvornår vi ser de første kommunale massefyringer?
Det kunne da være rart at se, at man ikke blot automatisk er livstidsansat, så snart man får foden indenfor i det offentlige.
Af Finn Holger | 04.02.2010
Har du ikke forstået, at næsten al kommunal service er afhængig af at der er ansat mennesker?
Det betyder altså, at besparelser i kommunerne er lig med forringet service.
Nej, som offentligt ansat er man ikke livstidsansat, men får blot en ringere løn...
Af xxKirstenxx | 04.02.2010
Og Finn Holger - har du ikke forstået alle os andre også skal have en gulerod for at gå på arbejde?? - Og nej - den offentlige sektor kan IKKE fungere hvis der ikke er mennesker der arbejder og betaler skat. Det er da kun på sin plads at der bliver gjort noget ved skatten i Danmark!! -
- Og helt ærligt - hvor tit og ofte ser man ikke hovedløse beslutninger og gigantiske budgetoverskridelser indenfor det offentlige?? -
Men har det nogen konsekvenser? Nææææ... Med skattestoppet kan der forhåbentlig ryddes lidt op, så det er de rigtige og kompetente mennesker der sidder og forvalter dyrt tjente skattekroner. Men hov - der har Jimmi jo en pointe...
Af Hans Jensen | 06.02.2010
Skatten burde lægges mere på bolig og forbrug i stedet for på arbejdsindkomst.
Det ville også tage en smule luft ud af boligboblen, hvis man skulle betale skat af boligens markedsværdi.
Det vil motivere/tvinge folk til at arbejde, hvis skatten specielt marginalskatten sænkes. Det vil samtidig bekæmpe sort økonomi og skatteunddragelse.