Regeringen skatteplan vil få tusinder af vellønnede danskere til at trække håndbremsen på deres pensionsopsparing - den risikerer brandbeskatning, vurderer ekspert.
Velønnede danskere over den grønneste ungdom vil måske sætte en prop i deres pensionsopsparing, hvis regeringens skatteudspil bliver vedtaget. Det vil nemlig ramme de nævnte danskeres pensionsopsparing, hvis de hører til den gruppe, der sparer meget op til egen alderdom.
Ifølge økonom Las Olsen fra Danske Bank vil netop vellønnede dansker med solide pensionsopsparinger som nogle af de eneste rammes af udspillet.
"Det er nok en af de eneste tidsler i udspillet," siger han.
Problemet for den nævnte gruppe er, at der frem til 2043 bliver lagt en såkaldt udligningsskat på pensionsudbetalinger over 284.000 kr. Og dermed forsvinder en del af incitamantet til at spare yderligere op, hvis pensionstidspunktet ligger frem til 2043, vurderer Las Olsen.
"Det vil gøre det mindre attraktivt at spare op for en stor gruppe mennesker. Dels bliver skattefordelen ved indbetaling mindre, når topskatten falder, dels rammes de af udligningsskatten ved udbetaling, hvis de går på pensions inden 2043," siger Las Olsen.
Udligningsskatten skal sørge for, at der ikke lempes i skatte for pensionsformuer, der er sparet op med det nuværende, højere skattefradrag. Og udligningsskatten kommer til at udgøre 7,5 pct. i 2010 og 8 pct. i 2011. Derefter udfases udligningsskatten med et kvart procentpoint årligt indtil den endeligt bortfalder i 2043.
"Det er uheldigt og stærkt komplicerende for skattesystemet," siger Las Olsen.
Foruden udligningsskatten vil regeringen lægge et loft på indbetalinger på ratepensioner på 250.000 kr., mens beskatningen af fri oppsparing uden for pensionssystemet lempes.
Las Olsen vil endnu ikke gætte på, hvor stor effekt ændringerne får på den samlede pensionsopsparing i Danmark.





























.jpg)



















Tilføj kommentar