Den helt simple og ukomplicerede metode til at flytte penge over til næste generation består i årligt at give så store gaver, som skattelovgivningen giver plads til. Og det er faktisk ganske betydelige beløb. I gamle dage var det kun 8000 kr. om året, men nu er det 58.700 kroner, som hver af forældrene kan give hvert barn årligt, uden at det udløser gaveafgift.

Over denne grænse skal der betales en afgift på 15 procent af det overskydende, når det er familie i direkte linie. Desuden kan forældrene give svigerbørn 20.500 kroner om året fra hver af forældrene.
Det bringer den samlede afgiftsfrie gave til hvert barn med svigerbarn op på 158.400 kr. pr. år. Dermed spares der næsten 24.000 kr. i afgift.

En forudsætning for, at begge forældre kan give gaven, er ifølge skattepartner Erik Petersen fra KPMG, at hver af forældrene råder over sin egen bodel. Det er i praksis de midler, hver af ægtefællerne rådede over, da de blev gift med tillæg af det, de tjener. Problemet er dog ikke større, end at hvis kun den ene af forældrene har midler, så kan denne person afgiftsfrit give en gave til ægtefællen, som så kan give gaven videre til børnene. Men det kan kræve en ægtepagt.

Det skal være reelle gaver

Mens det er muligt at give ganske store gaver i levende live og dermed reducere det beløb, der i sidste ende bliver afregnet som arv, så er det afgørende, at der er tale om reelle gaver. Ifølge partner i skatteafdelingen hos Ernst & Young Henrik Louv dur det ikke at opbygge en fordring på forældrene via årlige gaver, så barnet år for år får flere og flere penge til gode, som kan modregnes i en senere arv.

“Men det omvendte kan man godt gøre, det vil sige, at forældrene på et år overfører f.eks. 500.000 kroner til barnet og samtidig opretter et såkaldt anfordringslån, som er rentefrit. Dermed skylder barnet forældrene 500.000 kroner, som der ikke skal betales rente af, og som hvert år nedskrives med det maksimale gavebeløb på 2 x 58.700 kroner,” siger Henrik Louv.

Efter fire-fem år er det, der begyndte som et lån, nu ude af verden.

Men der er en væsentlig detalje. Lånet skal oprettes som et såkaldt anfordringslån, og det betyder, at forældrene kan bede om, at lånet bliver tilbagebetalt straks eller i løbet af f.eks. 14 dage. Desuden skal aftalen foreligge skriftligt. En gråzone er, om barnet så også i praksis vil være i stand til at tilbagebetale lånet, hvis forældrene beder om det.

Selv om det måske ikke vil være tilfældet, hvis det er et lån på en halv mio. kr. til at betale for studier i USA, så vurderer senior tax manager Böje Nansen, Ernst & Young, at man skattemæssigt vil godkende dette eksempel.

“Hensigten er netop, at forældrene skal kunne hjælpe børnene med etablering og uddannelse. Derfor vil det ud fra en afgiftsbetragtning være i orden med et anfordringslån uden rente, selv om det først kan tilbagebetales, efter at studierne er til ende, og der er job til at sikre indtjeningen,” siger Böje Nansen.