Det er de færreste omkostninger, du kan læse om i din oversigt fra dit pensionsselskab. Her får du et bud på, hvad du kommer til at betale i år på en traditionel opsparing. Men inden du læser videre, vil vi gerne bringe en advarsel: Der er tale om stærk læsning – op til 75 procent af omkostningerne er skjulte. (Bemærk rettelse i bunden)
Det kræver mere end en lang, videregående uddannelse på universiteternes matematiske institutter at beregne omkostningerne på sin pensionsopsparing. Selv Forbrugerrådets økonomer kommer til kort, når de forsøger at indsamle samtlige omkostninger for pensionskunderne i de danske pensionsselskaber.
Kunderne må nemlig tage til takke med ufuldstændige oversigter over deres opsparing, som ikke fortæller om de mange skjulte omkostninger, medmindre de selv dykker ned i regnskaber eller hjemmesider hos de selskaber, der trods alt er længst fremme med at oplyse omkostninger.
Stor udregning
Men nu kommer Berlingske Business pensionskunderne til undsætning. Pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen har udarbejdet en fremskrevet kontooversigt for 2009 til pensionskunder i de fire største selskabers traditionelle pensionsordninger. Her er 80 procent af den samlede pensionsformue placeret.
Oversigten er baseret på et anslået afkast med estimerede omkostninger. I de oversigter, som selskaberne sender ud til kunderne, er det nemlig kun omkring en tredjedel af omkostningerne, som fremgår. I enkelte selskaber er det blot en fjerdel af de samlede omkostninger, som er synlige.
Eller sagt på en anden måde: Op mod 75 procent af omkostningerne er skjulte. Dem må kunderne selv grave frem i regnskaber eller i bedste fald på hjemmesider.
Forbrugerrådets cheføkonom ryster på hovedet over, at vi i Danmark 2009 har en sektor, som har lov til at sælge en vare, uden forbrugeren får den reelle pris at vide.
»Vi er slet ikke i nærheden af at kunne se priserne. Det er grotesk, fordi det er det dyreste, vi køber i vores liv næst efter boligen. Og det gør vi uden at kunne få at vide, hvad det koster,« siger Carsten Holdum.
Berlingske Business viste for nylig resultatet af en Gallup-undersøgelse, som afslørede behovet for, at branchen eller politikerne får lavet gennemsigtige produkter, der kan sammenlignes. Det ønsker 77 procent af den danske befolkning.
Topdanmark skjuler mest
Det selskab, som skjuler flest omkostninger for kunderne, er ifølge pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen Topdanmark Liv. Her er 76,3 procent af omkostningerne umiddelbart usynlige for kunderne:
»Hvis vi kigger på Jørgen Svendsens opstilling som princip, tvivler jeg på værdien for kunden, når vi kommer så langt ud i for eksempel investeringsomkostninger. Det giver jo ikke mening at fortælle, hvor meget det koster ude i yderste led. En bank skal jo heller ikke fortælle, hvad det har kostet at opnå en indlånsrente på to procent. Det må være nettoafkastet, der er det vigtigste,« siger administrerende direktør i Topdanmark Liv, Brian Rothemejer Jacobsen.
Topdanmark Liv er tæt forfulgt af Danica Pension, hvor 74,5 procent af omkostningerne er usynlige, mens Nordea Liv & Pension »kun« skjuler 68,9 procent af omkostningerne.
Nordea Liv & Pension vil dog ikke acceptere Jørgen Svendsens beregninger og benægter, at omkostningerne er skjulte for kunderne.
»Vi har i år opgraderet vores Netpension sådan, at alle kunder nu kan se deres direkte og indirekte omkostninger – herunder investeringsomkostninger og bidrag til fælleskassen. Derfor er det simpelthen ikke korrekt, når I angiver, at vi skjuler omkostninger for kunderne,« skriver selskabet i en mail.
Men Jørgen Svendsen tvivler på, at særlig mange pensionskunder forvilder sig ind på Nordea Liv & Pensions hjemmeside. I øvrigt var Danica Pension det første selskab til at tilbyde en omkostningsberegner på sin hjemmeside – en beregner, som mæglerselskabet Aon Private Consulting tidligere har rost for at indeholde næsten alle omkostninger. Men oplysningerne sendes ikke ud til kunderne.
»Jeg medgiver, at vi i branchen ikke har været gode nok til at fortælle om alle omkostninger, men i Danica Pension er vi i fuld gang med at gøre noget ved det. Vi har allerede lagt alle omkostninger ud på hjemmesiden, og der kommer flere synlige initiativer i det nye år,« siger cheføkonom i Danica Pension, Jens Christian Nielsen.
PFA vinder
Den absolutte vinder i åbenhed er PFA Pension. Selskabet skjuler – i princippet – ingen af sine omkostninger. Men der har været en del kritik af PFA Pensions placering af nogle af IT-omkostningerne under afkastet. Det mudrer billedet, og gør det svært at sammenligne.
PFA Pension roser Jørgen Svendsens oversigt og siger, at den er meget retvisende:
»Langt hen ad vejen er det en rigtig god oversigt. Vi har indført noget tilsvarende i dette års oversigt, men det er klart, at der altid er mulighed for forbedringer. Men det fornuftige ved denne opgørelse er, at den enkelte kunde kan sammenholde, hvad de kommer ind med, og hvad der kommer ud i sidste ende,« siger direktør i PFA Pension, Søren Espersen.
I eksemplerne fra aktuar Jørgen Svendsen har en kunde 350.000 kroner sparet op på en traditionel pensionsordning. Han sætter 35.000 kroner ind i løbet af i år og har således ved årets udgang 385.000 kroner, uden at afkast og omkostninger er medregnet. Men omkostningerne hos Topdanmark Liv, Danica Pension og Nordea Liv & Pension ser ud til at komme til at fylde mere end afkastet i år. Derfor spiser selskabet faktisk lidt af opsparingen, og kunden ender med en saldo på mellem 384.000 og 385.000 kroner.





























.jpg)


















Kommentarer
Af Mikael Nygaard | 27.06.2009
Hvorhenne ser vi den omtalte kontooversigt fra Jørgen Svendsen??
Af nicolaj nielsen | 27.06.2009
det forbavser mig egentlig ikke. sidste år betalte jeg knap 500 i gebyr for at få formøblet omkring 3000 af min opsparing.
Af mischaturner | 27.06.2009
JEg er på SU, men har da tjent lidt.. mit afkast har været negativt, og har været det i nogle år.. DET er sygt!
Af Ole V. Frank | 27.06.2009
Underligt at vi skal tvinges til at betale andre for adminstration af vores egne penge. Her tænker jeg både på lønkontoen og tvungen pensionsopsaring. Fri os dog og lad os selv passe på vores penge eller bruge dem.
Af Ole V. Frank | 27.06.2009
Hvor længe endnu skal vi være tvunget til at lade andre bruge vores egne penge? Jeg tænker her både på lønkontoen og tvungen pension.
Af Hans Erik Nielsen | 27.06.2009
Jeg er ikke overrasket over dette overhovedet, de danske pensionsordninger er fuldstændig ude af kontrol. Kik på hvad der bruges på reklamer, kik på deres kontorer, kik på deres forbrug. Alle disse penge kunne sendes direkte til dig og mig.
Jeg har taget konsekvensen af dette og har hævet min pension og nu er pengene investeret i danske obligationer, og efterhåden som der kommer renter og udtrækninger bliver disse reinvesteret i samme.
Hvis du er i tvivl så kik på dine opgørelser, kik på indbetalinger of omkostninger
Af Peter Sletten | 27.06.2009
Hvor er det dog en god artikel det her. Tak til Claus Iversen og Povl Dengsøe, samt til redaktionen for at sætte fokus på problemet.
Af E-man | 27.06.2009
Jeg arbejder med pension- som specialist, så shoot on bitches!
Tanke, når i koeber mælk, spoerg i så om benzinpriser til transport? goedning til marken? fortjeneste til landmanden- til arla?
I er jo latterlige, kom ind i kampen eller hold kæft. JEG kender lovgivningen i alle afkroge og alle jeres små skattelege- og JEG vil ha gryn(det er gratis selv at sætte sig ind i lortet). PUNKTUM.
Alle jer med opsparinger under 100T (sikkret mange penge inden afgift, men ikke nok til din alderdom) må forstå, at i slet ikke er intersante- vi gidder jer ikke, for i koster mere end jeres penge er værd- det koster ca. 3000 at oprette jer, hvis i forlader os hurtigt er i underskud, som skal betales af andre kunder.
NEJ- bankpakkerne er ikke billige eller gratis, men desværre noedtvengige.
Tak din politikker for lovgivningen. and fu*k you too
Af Tarzan | 27.06.2009
Er det så PFA Pension det bedst kan betale sig at have sin opsparing I ??
Af MarkusK | 27.06.2009
E man jeg kan godt forstå at i skal bruge mindst 100 K pr. person, ellers ville i jo have været færdige med at formøble vores penge for længe siden. "Pensions Specialist", host host, et eller andet sted skal man vist lede længe efter en der er værd at lade forvalte mere end 250 kr.
Selvfølgelig skal man betale omkostninger, men det ville da være rart hvis i så kunne præstere et afkast der kunne retfærdiggøre dem. Det er over 1 år siden jeg trak min pension ud og forvalter den selv. Det er aldrig gået bedre, og jeg løb endda ind i finanskrisen undervejs. Men nu er jeg jo heldigvis heller ikke "specialist".
Af JesperP | 28.06.2009
MarkusK:
Brokkede du dig også for 4-5 år siden da forrentning af din pension var skyhøj?....Men det er da godt du er så dygtig at du selv kan forvalte din pension, så slipper selskaberne jo også for at høre på dit og andres brok når der er dårlig forrentning af depotet...Men jeg glæder mig da til at høre hvordan det går med den pension om 4-6 år, når du ikke har andre til at dække tabene på dit depot end dig selv....
Af MarkusK | 28.06.2009
Jeg synes også det er en fin ordning, selv ikke da forrentningen var "skyhøj" matchede det der var tilbage efter omkostninger, tilnærmelsesvis det afkast jeg har nu. Det kræver selvfølgelig at man bruger tid på det næsten dagligt, men det må porteføljeforvalterne jo også have gjot når man ser på omkostningerne.
Jeg har indtryk af at forvalternes måde at forrente pengene på består i at "køb og behold" og lad det stigende marked klare resten. Ellers ved jeg ikke hvordan man kunne miste så store beløb sidste år da markedet faldt. Men hallo, "køb og behold" kræver nu ikke det helt store tidsforbrug.
Jeg har det i øvrigt fint med selv at skulle dække tab på depotet, det skulle jeg jo nok alligevel. Samtidig skulle jeg oven i købet betale for det.
Nej tak, investerings managere og rådgivere har vist at deres modeller kun virker i et stigende marked. Min model virker også i et faldende marked, dog går det meget langsomt når man kun kan tjene på de få stigninger der ind imellem.