?Gør det en forskel om det er arvingen, der selv giver afkald på sin arv, eller om det er arveladeren, der båndlægger arven fx til fordel for arvingens børn for så vidt angår arvingens kreditorers mulighed for at gøre krav på arven ved arveladers død? (Bortset fra det tilfælde, at arvingen dør før arvelader).

Mvh
AL

! En arving kan frit give afkald på arv, når denne ikke er faldet, det vil sige arveladeren er ikke død endnu.  Afkald på arv betyder, at afkaldsgiveren frasiger sig en arv, som han eller hun ellers var berettiget til. Kreditorerne til den, der har givet afkald på arv, får på denne måde ikke noget. Hvis dødsfaldet er sket, så er det for sent at give afkald med henblik på at undgå, at kreditorerne får dækning.

Hvis du er insolvent på det tidspunkt, hvor du giver afkald på falden arv, kan arveafkaldet omstødes, hvis du bliver erklæret konkurs mindre end to år efter, at du har givet arveafkaldet. Disse regler gælder kun afkald på falden arv, og ikke på arveafkald som gives, medens arveladeren lever, dvs. afkald på ventende arv.

Når du anfører, at arveladeren kan båndlægge arven til fordel for arvingens børn, så tror jeg du tænker på en rentenydelsesret, hvor retten til arven går til børnene, mens retten til at få renterne af arven tilkommer en arving.

Båndlæggelsen indebærer, at arvingen ikke kan råde over kapitalen i levende live, men alene hæve renten. Der kan endvidere ikke iværksættes kreditorforfølgning mod arven for arvingens gæld, så længe båndlæggelsen varer, jf. arvelovens § 55, stk. 1 og 2. Men senest ved arvingens død går arven jo ind i dennes dødsbo og her får kreditorerne fingre i arven.

Det er vigtigt, at arveafkaldet udformes korrekt, så det sikrer det ønske, du har i den forbindelse. Jeg vil derfor anbefale dig at drøfte mulighederne med din advokat.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat(H), mediator www.ForumAdvokater.dk