Hvorfor er indkomst så interessant?
Ja, jeg føler da til tider at jeg ikke bliver honoreret for min viden, men på den anden side, så er jeg selv herre over hvor jeg søger jobs.
En årsag til at jeg som 34-årig gik i gang med en lang uddannelse var, at jeg ville have et mere udfordrende arbejde, med større grad af selvbestemmelse. Det har jeg så fået, og jeg er rigtig glad for det.
Desuden, så kan jeg blive ved med at arbejde til jeg ikke kan tygge varmt smør mere, hvilket jeg ikke ville have kunnet hvis jeg var blevet hos Post Danmark som kuli.
Og lidt om specialisering: med en cand. oecon.-uddannelse i rygsækken er jeg da væsentligt mindre specialiseret end en cand. merc. med en snæver liniebetegnelse. Ja, jeg har et par fokusområder hvor jeg ved mere end gennemsnittet, men har vi ikke alle det?
Jeg er glad for, at jeg havde muligheden for et gratis studie (bortset fra hvad der svarer til 1½ måneds SU i bøger pr år) som kun kostede mig lidt manglende indkomst og et studielån. For mig er det en investering i min fremtid, betalt af skatten.
Af Finnholger | 23.12.2009