? Min hustru og jeg har et fællesbarn og to fra hendes forrige ægteskaber. Vi har fælles formue i form af andelsbolig og indestående i bank. Derudover har vi en bil i begges navne og hver sin lønkonto.

Vi har ikke testamente men har tænkt på det. Hvorledes er arvereglerne ved den ene eller andens død?

Med venlig hilsen I.I.

! Hvis I ikke opretter testamente, vil den længstlevende af jer arve halvdelen af det, der falder i arv efter førstafdøde.

Jeres ægteskab ophører ved død, og så skal det, I hver især ejer, gøres op hver for sig. Hvis I begge ejer mere, end I skylder væk, har I såkaldt positive bodele, og derfor skal jeres nettoformue deles i to. Længstlevende ejer den ene halvdel, afdøde ejer den anden.

Hvis jeres nettoformue for eksempel er på 1.800.000 kroner, så vil længstlevende sidde med 900.000 kroner, og der falder 900.000 kroner i arv efter førstafdøde. Længstlevende ægtefælle arver heraf 450.000 kroner, mens førstafdødes børn skal dele den anden halvdel - også 450.000 kroner.

Begræns børnenes arv

Hvis I begunstiger hinanden mest muligt i et testamente, vil længstlevendes boslod stadig være 900.000 kroner, men arven til førstafdødes børn kan så begrænses til en ottendedel af det, der falder i arv - eller 112.500 kroner. Længstlevende vil her samlet få 1.687.500.000 kroner eller 15/16 af den samlede nettoformue.

Sådan virker særeje

Hvis hver ægtefælle ejer 900.000 kroner i den særejeform, som ikke så mundret kaldes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, så vil delingen se sådan ud:

Længstlevendes 900.000 kroner bliver ved ægtefællens dødsfald fuldstændigt særeje, mens førstafdødes 900.000 kroner bliver fælleseje. Heraf får længstlevende halvdelen eller 450.000 kroner som boslod og arver 7/8 af resten eller 393.750 kroner.

Længstlevende har så 900.000 + 450.000 + 393.750 kroner eller i alt 1.743.750 kroner - svarende til hele 31/32 af den samlede nettoformue.

Denne sidste model forudsætter ægtepagt og testamente. Ved oprettelse af ægtepagt skal I ikke kun se på muligheden for at begunstige længstlevende mest muligt ved død, men også tage stilling til, om det ejerforhold, der aftales i ægtepagten findes rimeligt, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse og ikke ved død. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at overføre beløb fra en ene ægtefælle til den anden, og det kan ske i samme ægtepagt og uden gaveafgift.

I bør få rådgivning af jeres advokat, og i relation til ægtepagt skal I overveje, om I skal have hver jeres advokat. Det lyder langhåret, men det kan være nødvendigt, da I her har modsatrettede interesser.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om den nye arvelov på www.forumadvokater.dk