? Allan Ohms har i flere svar om arveandel skrevet, at længstlevende kan skifte mod kun at aflevere samlet 1/32 til børnene.

Kan det oplyses, hvorledes denne brøk fremkommer?

Med venlig hilsen F.

! Den kommer frem i situationen, hvor ægtefællerne ved testamente giver mest muligt til længstlevende, og hvor ægtefællerne har opdelt formuerne i kombinationssæreje, hvor formuedelene er lige store.

Hvis du og din ægtefælle tillige opretter en ægtepagt, hvorefter jeres hidtidige fælleseje gøres til to lige store kombinationssærejer, det vil sige skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for længstlevende, bliver resultatet, at den længstlevende ægtefælle på skiftet udtager i alt 31/32 af formuen, medens den afdødes livsarvinger skal dele den sidste 1/32.

Eksempel:

Hvis I ejer samlet 3.200.000 kroner, som er fordelt med 1.600.000 kroner som kombinationssæreje for hver ægtefælle, og manden dør først, så kan hustruen først beholde sit eget skilsmissesæreje på 1.600.000 kroner, da dette er blevet fuldstændigt særeje ved mandens død.

Mandens skilsmissesæreje på 1.600.000 kroner er ved hans død derimod blevet fælleseje, og hustruen skal derfor som boslod have halvdelen eller 800.000 kroner.

Af de resterende 800.000 kroner skal hustruen forlods have den testationsfri del på 3/4 eller 600.000 kroner, hvis der vel at mærke er oprettet gensidigt testamente mellem ægtefællerne. Endelig skal hustruen have sin tvangsarv på 1/8 af de sidste 800.000 kroner, altså 100.000 kroner.

Resultatet bliver, at hustruen i alt får 3.100.000 kroner ud af en samlet formue på 3.200.000 kroner - svarende til 31/32.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om testamente på www.forumadvokater.dk