Der kan være store penge at tjene på at købe lejligheder og leje dem ud til sine børn eller andre. Især hvis prisen på lejligheder stiger over de kommende år. Mindre lejligheder kan nemlig næsten løbe rundt i sig selv, og i bedste fald give et lille overskud, når alle lån og udgifter på lejligheden er betalt.

Det gælder, hvis man tør belåne lejligheden med F1-lån, hvor renten ændrer sig én gang årligt. Vælges mere sikre lån med fast rente, er udgiften til at overse, og på typisk et par 1.000 kroner om måneden.
Det viser en udregning, som revisionsfirmaet BDO Scanrevision har udarbejdet for ejendomsmæglerkæden Home.

Er der eksempelvis tale om en lejlighed på 62 kvadratmeter, som koster tæt ved 1,4 millioner kroner, vil den kunne give et lille underskud på 255 kroner om måneden.

Det gælder, hvis man kun selv stiller med en udbetaling på 70.000 kroner og låner resten hos realkredit og bank, og lader børnene betale en husleje på 750 kroner per kvadratmeter om året, svarende til 3.875 kroner om måneden, viser beregningerne. 

Stor udbetaling bedst

Er udbetalingen større end fem procent – eksempelvis på 20 procent – så der slet ikke skal optages dyre banklån, men kun lån hos realkreditten, ser regnestykket dog langt mere gunstigt ud – for forældrene. Så vil lejligheden give et pænt, løbende overskud.

Er der tale om en større lejlighed til tæt ved to millioner kroner på 85 kvadratmeter, vil underskuddet blive på 389 kroner om måneden ved en udbetaling på fem procent, hvis børnene betaler en forholdsvis moderat husleje på 5.313 kroner om måneden.

Belånes disse to lejligheder i stedet med fastforrentede fire procent lån uden afdrag, vil de koste forældrene henholdsvis 1.700 kroner om måneden for den lille lejlighed, og 2.571 kroner for den store, igen hvis udbetalingen holdes nede på forholdsvis beskedne fem procent.

Deles lejligheden af tre studerende, er huslejen til at overkomme, og der er tilmed mulighed for at få boligsikring efter gældende regler. Det er beboernes samlede indkomst og lejlighedens størrelse, der er afgørende for, om der ydes boligsikring.

»Et forældrekøb kan være en fornuftig løsning for begge parter. Børnene får et sted at bo. Og forældrene kan lige nu købe lejlighed stort set uden at skulle have penge op af lommen – ja, det kan tilmed være en overskudsforretning. Det skyldes den lave rente kombineret med muligheden for at vælge et afdragsfrit lån,« siger statsautoriseret revisor Jens Rye fra BDO Scanrevision.

Han tilføjer, at det ikke, som mange måske tror, er multimillionærer fra det velstillede Nordsjælland, der køber lejligheder til deres børn.

»De typiske købere er lønmodtagere i den lidt højere klasse, hvor den ene ægtefælle tjener mellem en halv og en hel million kroner om året, og den anden tjener 300.000 kroner,« siger Jens Rye.

Leje afgør overskud

Om lejligheden giver overskud eller underskud afhænger både af, hvor høj en leje forældrene forlanger, og hvilke lån lejligheden finansieres med. Men kommer der et overskud, skal det beskattes.

Regner forældrene med at eje boligen i fem år, er det oplagt at vælge et rentetilpasningslån med en løbetid på fem år. Derved sikrer man sig mod ubehagelige overraskelser, hvis renten stiger undervejs.
Niels H. Carstensen, der er kommunikationschef hos Home, siger, at forældrekøb de senere år er blevet uhyre populært. I flere byer står forældre bag helt op til hvert andet lejlighedskøb.

Jens Rye tilføjer, at forældrekøb var inde i et dødvande, da prisen på lejligheder raslede ned fra efteråret 2006 og frem til starten af 2010.

»Men nu er interessen igen stigende. Vi får rigtig mange forespørgsler om dette, især lige her op til studiestart,« siger han.

Niels H. Carstensen fortæller, at de fleste forældrekøbere søger lejligheder, der kan deles mellem to eller tre studerende.

»Mange prioriterer også at købe en lejlighed med et ekstra værelse, så de studerende får et fælles opholdsrum,« siger han.