Lige nu glæder vi os over milliarderne, der skal redde verden fra krisen, men en enorm regning er på vej. De historisk lave renter vil sandsynligvis eksplodere, når økonomien vender. Det kan sende mange danskere med flekslån og afdragsfrie lån fra hus og hjem.
Renten har stort set aldrig været lavere. Den ser oven i købet ud til at falde endnu mere frem mod december, hvor boligejere med flekslån får fastlagt renten for typisk et år ad gangen. Men tiden med næsten gratis penge kan få en brat ende, og det kan få store konsekvenser for boligejere med risikable lån, advarer økonomer.
Med de nuværende lave priser på flekslån og relativt høje renter på de sikre lån vælger endnu flere danskere end tidligere at ride med på bølgen og tage den kortsigtede gevinst hjem. I første kvartal af 2009 valgte 83 procent af de boligejere, der optog nye lån, således at satse på, at den globale krise vil sikre lave renter en rum tid endnu, viser tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen.
Det betyder, at de rene rentetilpasningslån nu udgør 30 procent af det samlede udlån hos realkreditten, mens variable lån med renteloft udgør 20 procent. Den anden halvdel af danskerne holder fast i de traditionelle, fastforrentede lån.

Samtidigt er 50 procent af det samlede udlån på 2.225 milliarder kroner til boligejerne udbetalt i form af lån uden afdrag. Mest bemærkelsesværdigt er det, at blandt de afdragsfrie lån udgør de rentefølsomme flekslån nu 41 procent af det samlede udlån.
Det er denne cocktail af flekslån og afdragsfrie lån, der udgør en trussel for både den enkelte boligejer og for hele boligmarkedet, advarer økonomer.
"Det kan give anledning til bekymring, fordi boligejerne påtager sig en større risiko. På den anden siden må man have en forhåbning om, at selskaberne har strammet tilstrækkeligt på kreditvurderingen. Vi må krydse fingre for, at de laver god risikostyring og kun låner til folk med luft i budgettet, så det ikke er en slags sidste panik før lukketid, fordi friværdierne er pressede og folk mister jobbet," siger professor i finansiering Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Hjælp for 90.000 milliarder kroner
Den seneste tids hjælpepakker, bankpakker og statsgarantier udgør den største vitaminindsprøjtning til verdensøkonomien nogensinde. Nordea anslår den samlede beløbsramme til utrolige 90.000 milliarder kroner. Den regning skal på et tidspunkt betales, blandt andet i form af udstedelse af statsobligationer, som køberne vil forlange en risikopræmie for. Det vil presse renten op.
Og i det øjeblik, de mange hjælpepakker for alvor begynder at virke, da vil inflationen med stor sandsynlighed stige kraftigt, og så vil centralbankerne straks hæve renterne betydeligt. Den såkaldte rentekurve på finansmarkederne har sjældent været så stejl som nu, og det indikerer ifølge nationaløkonom Jens Kjær Sørensen, at perioden med så lave renter kan blive kortvarig.
"Boligmarkedet vil fremover være ekstremt sensitivt over for ændringer i renten. Da Nationalbanken udelukkende fører fastkurspolitik mod euroen, er det danske boligmarked underlagt ECBs monetære politik. Her er det inflationen, som er den altafgørende, og da der indgår husleje men ikke boligpriser i udregningen af inflationen, kan man ikke forvente, at ECB kommer de danske boligejere til hjælp," siger cand.polit. Jens Kjær Sørensen.
Han skrev allerede i foråret 2006 speciale fra Københavns Universitet om en kommende, global finanskrise. Hans synspunkt var - og er - at alt for meget og alt for billig kredit skabte en verdensomspændende boligboble.
"Boligen udgør det aktiv, hvor man nemmest opnår sikkerhed til at geare sig under en højkonjunktur. Eksistensen af både flekslån og afdragsfrie lån kan være grundlag for en farlig spekulationscocktail, da efterspørgslen efter boliger under en højkonjunktur vil stige eksponentielt, uden at udbuddet kan nå at justere," siger Jens Kjær Sørensen.
Ledigheden hjælper heller ikke
Men når kredit igen bliver dyr, så falder efterspørgslen markant. Det presser priserne på boliger ned. Prisfaldet på boliger kan altså tage ny fart, selv om de generelle økonomiske faktorer skulle vise tegn på bedring.
Dertil skal lægges, at ledigheden den seneste tid er vokset med omkring 10.000 personer om måneden, og at der med udgangen af næste år forventes at være mellem 150.000 og 200.000 ledige. Det vil også presse boligmarkedet, så endnu flere end de nuværende omkring 200.000 boligejere risikerer at stå med en gæld, der er større end boligens værdi. Siden toppen i tredje kvartal 2006 er der skåret 560 milliarder kroner af de samlede friværdier - det svarer til et fald på 28 procent.
Mangler en stødpude mod chok
Med et afdragsfrit lån opbygger man ikke den samme buffer mod prisfald, som man gør med et traditionelt lån, og hvis det oven i købet er et flekslån, kan man være ilde stedt. Hvis boligens værdi er faldet, er det ikke sikkert, at man overhovedet kan få lov at optage et nyt lån hos realkreditten. I debatter om risikoen ved flekslån giver mange boligejere ellers udtryk for, at når renten begynder at stige, så vil de søge ly i et fastforrentet lån.
"Det kan man jo ikke køre en strategi på. Hvis renterne stiger, så stiger de fastforrentede lån også," siger professor Peter Løchte Jørgensen.
"Men man kan ikke fortænke folk i at have den opfattelse, at når noget går galt, så redder regeringen os sikkert. Vi har set en ufattelig strøm af redningspakker fra en ellers liberal regering. Banker af en vis størrelse får jo ikke lov at gå ned, og man kan måske drage en parallel til boligmarkedet, som også er "too big to fail". Hvis tilstrækkeligt mange boligejere kommer i klemme, så vil nogen nok gribe ind, kan man tænke," siger Peter Løchte Jørgensen.
Selv om flekslånene boomede i første kvartal i år, mener professoren, at banker og realkredit på den hårde måde har lært, at husholdningerne også skal have god rådgivning og sikres god risikostyring. Han har derfor en mistanke om, at man skal være mere bekymret over nogle af de gamle flekslån og afdragsfrie lån.
"Mellem 2004 og 2006 blev der købt rigtigt mange boliger, som - set i dagens lys - blev handlet alt for dyrt. Der kan ligge nogle overraskelser og vente."





























.jpg)


















Kommentarer
Af Frederik Andersen | 22.05.2009
I de 14 år vi har haft flex-lån har de altid været billigere fremfor de faste. Da det for første gang så ud som om at det ville skifte og alle flex'erne ville komme i klemme skred regeringen ind og hjalp dem ud. Det er i den grad dårlig opdragelse af boligejerne. Eller sagt på en anden måde, I kan skrive alle de vel-argumenterede artikler I vil, når du først har givet hunden mad ved bordet vil den blive ved med at sidde der og tigge og savle.
Af Allan Skovmand | 22.05.2009
Hold da op en Ekstrablads-artikel! Hæv lige niveauet Michael Hjorth, eller søg job på et formiddagsblad.
Det eneste lyspunkt i artiklen og den stærkt dramatiserede overskrift, er vel at pokerspillerne vel efterhånden har påvist at poker ikke er hazard, men et spil hvor man systematisk arbejder med en nøje kalkuleret risiko.
Realiteten er at dels har flekslånene altid været de billigste lån, dels har de siden lanceringen kun yderst sjældent været over 3,75% i rente, - personligt havde jeg et enkelt år så lavt som 2,18% (i Euro). Fratrukket inflation og rentefradrag var det en netto-overskudslån.
Danskerne er ikke gamblere. De er faktisk meget konservative låntagere, og kan udmærket regne ud at hvis de sparer 3% i rente ét år - så kan det koste 3% et andet år. Men danskerne er (modsat broderparten af amerikanerne f.eks.) meget veluddannede mennesker, og vil gerne have rente-skeen i egen hånd, og tage ansvar for eget liv.
Der hvor kæden hoppede af var USA, og da kapitalmarkederne er forbundne kar, måtte danske låntagere straffes af amerikanernes totalt lemfældige långivning til folk som knap fatter at 1+1=2 Krisen var amerikansk - problemet blev globalt.
Af boblespot.dk | 22.05.2009
Officielt var indgrebet i vinters ikke en flexredningspakke, og lad os da endelig lade tvivlen komme regeringen til gode. Men man kan på den anden side ikke bebrejde danskerne, at de har udlagt den som sådan: Flexlån er en sikker besparelse, for staten redder mig, hvis renten ryger i vejret. Og de lægger om i flex, forståeligt nok. Den fleste danskere tror ikke længere på en omnipotent Gud, men en omnipotent velfærdsstat har vi åbenbart ingen problemer med at tro på.
Men .. hvis vi ser bort fra det umoralske i at lade de "forsikrede" betale en ekstrapræmie for at redde de "uforsikrede", så er antagelsen også forkert. Det er krisetider, med faldende skatter og stigende udgifter. Staten har slet og ret ikke råd til at redde flexlånerne næste gang, det måtte brænde på.
Regeringen -- den samlede regering! -- bør klart og utvetydigt melde ud, at den ikke har til hensigt at blande sig i rentefastsættelsen for flexlån. Ellers gør den folk en bjørnetjeneste af de helt store.
Hvis folk så vil acceptere risikoen ved flexlån, så fred med det. Men de bør ikke leve i den vildfarelse, at der ikke er nogen risiko. Regeringen bærer et meget stort ansvar for den vildfarelse.
Af niems kristensen | 22.05.2009
Til Frederik Andersen.
I begyndelse af 1990´erne gik folketinget ind og hjalp dem der havde fastforrentede lån, så de kunne indfri deres højtforrentede lån. De fik nemlig kurstabet med.
Os der havde placeret pensionsopsparing m.m. i disse obl. fik et stort tab p.g.a. af pludselig mulighed for førtidig indfrielse.
Så der hjalp folketinget de fastforrentede - og hvorfor, de viste jo hvad de sad for så der var ingen grund til at give dem denne mulighed.
Men sådan er det, når en gruppe bliver til strækkelig stor, så retter folketinget ind til højre.
Så erfaringen siger at man finansieringsmæssigt skal være med den største gruppe.
Af Nielz | 22.05.2009
I efteråret regnede dommedagsprofetierne også ned over flexlånene, men det gik igen meget godt. Netop fordi ECB´s fornemmeste formål er at holde inflationen i skak, så får vi aldrig væsentligt høje renter på flexlån. Det kan selvfølgelig blive et problem for den låntager, som ikke kan betale 5 eller 6% i rente på deres flexlån svarende til den faste rente, men de burde aldrig have fået bevilget lånet.
Af Torben Andersen | 22.05.2009
Denne - og mange andre tilsvarende artikler - mangler desværre en meget væsentlig krølle.
En stor del af boligejerne med afdragsfrie lån har valgt disse for at kunne afdrage hurtigere på det efterstillede - og langt dyrere - banklån.
I stedet for at betale af på en lån, der forrentes med 4% betaler man i stedet af på det lån, der forrentes med 8%. Simpel logik.
En sådan strategi giver en hurtigere samlet gældsafvikling for boligejerne i det samlede billede. Men det kan man selvfølgelig ikke se, hvis man kun kigger på realkreditlån...
Hvis man har mindre end 20% af boligens værdi til udbetaling på en helårsbolig vil det altid bedst kunne betale sig at optage et afdragsfrit realkreditlån.
Af Elkaya | 22.05.2009
Optakten til finanskrisen var adgangen til rigelig og billig kapital. Rigelige og billige lån skabte således bobler mange steder - ikke blot på finansmarkederne.
Prisen på penge er også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel på den "vare". Hvis arbejdsløshed og al anden elendighed som resultat af finansmarkedernes grådighed fører til mindre eftersprøgsel på penge og altså færre udlån til virksomheder og private, så bør prisen på penge, renten, falde i en markedsøkonomi.
Regeringerne i verden har sat markedskræfterne ud af kraft på finansmarkederne ved at overtage dårlige udlån og/eller poste ansvarlig kapital i den finansielle sektor.
Privat gæld er altså blot konverteret til offentlig gæld. Tet er vel status quo for den gældens størrelse.
Hvis ejerne af verdens kapital ikke kan sende pengene på arbejde, fordi kun få eller ingen kan eller vil låne under en depression/recession som ingen kender længden af og som ingen kan sige med sikkerhed at hjælpepakkerne vil vende til vækst, da der ikke er nogen fortilfælde at læne sig op ad. Man gør blot det man ikke gjorde under den sidste depression og så håber man på at den efterfølgende politiske retorik om hjælpepakkernes lyksaligheder vil afslutte depression og recession inden de egentligt har fået fat.
Alle gik i koma i 4.kvartal 2008. I 1.kvartal 2009 kan så noteres fremgang. Er det udtryk for reel vækst eller blot opfyldning af lagre og et forbrug som blev sat helt i stå medens verden forsøgte at finde sine ben igen?
Private småspareres egen grådighed for dem til at kaste sig over aktiemarkederne endnu engang i tiltro til analytikernes retorik selvom den tidligere også medførte store tab for både professionelle og private investorer. Hvor er de professionelle investore nu henne?
De private investorer manipuleres af politikere og analytikere til at tro på opsving og vækst medens de professionelle lurepasser for at se om kursstigningerne også er bæredygtige i længden og hvis ikke så skal de professionelle nok forstå at slippe deres tilbageværende aktieinvesteringer og genvinde lidt af den tabte kursværdi.
Hvem er sælgere af de aktier som de private nu køber? De professionnelle investorer og/eller virksomhedernes egen beholdning af tidligere tilbagekøbte aktier som blev antaget at være bedste bud på anbringelse af overskudslikviditet fra et et lånefinansieret forbrug aldrig set lignende i historien.
Således omfordeler markedet endnu engang penge på bekostning af de mange private småsparere.
90.000 mia er mange penge. 90 billioner kroner eller ca. 17 trillioner usd. Verdens samlede offentlige og private gæld udgør knap det samme som det årlige globale BNP og i den sammenhæng er 17 trillioner usd små penge.
Kapitalejernes og politikernes fælles projekt er således at få borgerne til at forvente stigninger så kapitalejerne endnu engang kan udøve deres åger med øgede rentemargilaner til følge.
Hvis den finanesielle sektor konkurrerer så meget som den gerne vil lade forstå skulle være tilfældet, hvad gør så at rentemarginalerne (indtjeneingen) blot kan øges i en tid med vigende efterspørgsel på varen (penge)?
Hvilke andre virksomheder kan blot øge prisen på varen, fordi de har tabt penge i foregående regnskabsår?
Hvis det er konkurrence og markedsøkonomi så byder al anstændighed også at politikerne og kapitalejerne hjælper boligejerne, hvis det skulle gå som beskrevet i artiklen. Her gælder så princippet too big to fail, så jo flere der vælger flekslån jo bedre.
Det vil ligge et nedadgående pres på de lange renter, når der ikke er nogen efterspørgsel på dem fra boligmarkederne og hvis artiklens forventninger holder heller ikke fra kapitalmarkederne som i den situation vil investere i aktier i stedet for obligationer.
Hvis kapitalejerne skal til at tjene penge på højere rentemarginaler, aktier osv så skal de jo også have et sted at placere pengene langsigtet.
Hvis der er flere sælgere af langsigtede lån end der er købere, så skal prisen i en markedsøkonomi med fri konkurrence jo ned medmindre kapitalejerne og politikerne i fællesskab manipulerer til det modsatte.
Af Anders | 22.05.2009
Det er ikke korrekt. Grunden til at folketinget hjalp disse låntagere med højt fastforrentet lån var dels nedsættelsen af rentefradraget, og dels af andre lånetyper var blevet kompenseret meget mere.
Ergo rettede man ind, så dem med fastforrentede lån, også fik en bid af den kage der blev der ud på det tidspunkt.
Af Elkaya | 22.05.2009
For nogle endte fleksrenten på over 6%, ingen under 4% og de fleste rundt 5% ved sidste rentetilpasning.
I forhold til rentetilpasningen i 2007 er det stigninger over hele linjen. Så ingen flekslånere opfatter vist at være blevet hjulpet al den stund at fleksrenten siden sidste tilpasning er faldet brat og nu ligger under 2007 niveauet med faldende tendens.
De eksisterende boligejere får ikke glæde af det fald og kun ganske få nye boligejere slippes igennem den finansielle sektors nye nåleøje, så der er ikke mange der kan glæde sig på den konto.
Det er jo kapitalejerne og politikerne som i fællesskab danner grundlaget for prisen på penge.
Hvis de vil sende flekslånerne her og i den øvrige verden, hvor boligfinansiering med variabel rente er langt mere udbredt, ja så må de jo også være rede til at overtage hele verdens ejerboligmasse. Således kan ejerboligbegrebet jo også afskaffes til glæde for de mange misundelige lejere på boligmarkedet.
Af G.Nielsen | 22.05.2009
Så længe superflekslåneren Lene Espersen er minister frygter jeg ikke for flekslånsrenten.
Hun vil straks gribe ind hvis der er noget der vil true hendes privatøkonomi.
Længe leve statsstyringen af de frie markeder når det gælder de rige samfundsstøtter.
Af boblespot.dk | 22.05.2009
@Elkaya: "Kapitalejerne", som du kalder dem, vil givetvis forsøge at byde op ved tvangsuktionerne for at holde hånden under priserne, og dermed holde hånden under deres nuværende pant. Det var i hvert fald det, de gjorde under den forrige boligkrise. På et tidspunkt sidder de uden penge til at fortsætte, og med hånden fuld af endnu ikke afskrevne tab. Eller de har set skriften på væggen og opgiver at kaste gode penge efter dårlige. Og så vælter korthuset for alvor.
Jeg tror faktisk, at "kapitalejerne" står tidligere af toget denne gang, end de gjorde under den forrige boligkrise, hvorfor der er håb om, at pristilpasningen vil foregå hurtigere, så vi kan komme ud af det nuværende dødvande.
Du får det til at lyde som noget næsten socialistisk, hvis man lader markedet sætte prisen frit. Som et udslag af lejernes misundelse mod ejerne, eller hvad ved jeg. En eller anden skummel konspiration om at overtage hele verdens ejerboligmasse. Ja, go'daw do. Som om formålet med kortspillet sorteper var at slippe af med de andre kort og sidde med sorteper til sidst.
Priser går op, priser går ned, og når der af og til er billig benzin ned på Q8-tanken, er det ikke et udslag af konspirationer og bilisternes sure misundelse mod den saudiske kongefamilie. Det er et udslag af udbud og efterspørgsel.
@G.Nielsen: Efter en Anker kommer en Schlüter. Må vi da håbe.
Af Kenneth Mikkelsen | 22.05.2009
Som Allan Skovmand konkluderer: Danskerne er ikke gamlere, men et konservativt folkefærd.
Med et rentegab på 3 procent mellem kort og lang rente, så vælger den konservative det sikre. Den store gevinst nu og her. Alt andet er spekulativt.
Hvem siger vi får inflation. Alle er vist ikke enige her.
Japan var det første land, som med en hammer blev ramt af mange års deflation. Vesten står nu for tur. Og risikoen for deflation er intet fantom - men et faktum, men ses allerede nu.
Danskerne er fornuftige. At satse kort - er det rigtige valg, som det ser ud nu.
Af k | 08.06.2009
@Kenneth Mikkelsen
At "flekse" nu er at samle 25-ører op foran en damptromle.
Der er intet konservativt ved at vælge en kort varibale rente frem for en fast lang rente - og det er dybt spekulativt at gøre det. Man skal her huske, at hvis de korte renter har "ret" og skal blive hernede, så vil de lange komme ned, og så kan fastrentelåns indehavere bare konvertere. Omvendt hvis de lange renter har "ret" så bliver flekserne kørt over. Et spænd på pct. mellem den korte og lange rente er ikke holdbart over en længere periode - og det er aldrig set før i Verdenshistorien at man har haft så højt et spæn i mere end eksempelvis 6-12 måneder.
- - -
Hvis man har fastforrentet lån og renterne stiger, så falder obligationsrestgælden som en sten. Dvs. aktiverne (huset) og passiverne (det fastforrentede lån) er linket fornuftigt sammen.
Flekslånere derimod vil ved rentestigninger derimod opleve at månedlige ydelser stiger. Hvis man så vil konvertere over i de faste renter fordi man bliver nervøs eller vil stoppe stigningen i renterne/ydelserne får man sig en meget ubehagelig overraskelse : kurserne på de fastforrentede er faldet dramatisk, og derfor vil ens hovedstol eksplodere hvis man konverterer. Samtidigt med at værdien af boligen er styrtdykket fordi finansieringsomkostningerne for nye købere er steget...
- - -
At du skriver vi får Japanske tilstande, det er også spekulation: Kina og Indien var betydningsløse i 1980-1995, men råvarepriserne er steget siden især Kina's optagelse i WTO. Kina's og Indiens vækst betyder er træk på globale råvere i et omfang der ikke er set før i Verdenshistorien. Og lige så snart væksten i Verden kommer tilbage, så vil råvarepriserne derfor fortsætte deres himmelflugt, og presse priserne op generelt.
- - -
Hertil kommer at de meget store finanspolitiske tiltag i hele Verden skal finansieres af statsobligationer - og den amerikanske lange rente er allerede steget fra 2% i december 08 til 3.8% i juni 09, dvs. på mindre end 6 måneder.
Dette kan vi muligvis se i større skala over hele kloden - især i lande med negative betalingsbalancer (USA, England m.fl.)
Så de lange renter ER allerede på vej op. Det behøver man ikke inflation til. Men om vi får inflation eller ej må tiden vise. Japanske tilstande kan ske - men hvis Hr. og Fru Danmark sidder og vælger Flekslån fordi de regner med at USA bliver det nye Japan, så må man kalde det spekulation i bedste fald... eller gambling med deres privatøkonomi i værste fald.
Flekslån tegner sig idag for ca. 50% af alle udestående lån. Dvs. godt 1300 mia. kr. er af flekslåntypen - eller hvad der svarer til 75% af vort BNP. Det er et MEGET stort problem for hele nationen hvis renterne stiger pga. et eksogent shok.
Danmark skulle jo nødig ende med at blive Island, dvs. en Hedge-Fond med et flag og en nationalsang.
K
Af P.Bendsen | 03.07.2009
Flexlån mig her og poker mig der.
Vi har allerede på nuværende tidspunkt set hvad der sker når der er panik ang. rente stigninger.
Den der betaler gilde er dem som har fastforrentede lån. Da der er ca 18 ministre i vores folketing som har en kæmpe-gæld pga. flexlån uden afdrag bade i Dkr og i Euro, så tror jeg alle kan slå koldt vand i blodet.
Redningen kommer igen til dem som nasser på de sikre boligejere. Velfærdstaten længe leve.
En boligejer med fastforrentede lån.
Af MyMoney | 13.07.2009
Det er desværre sandt.
Med de dybt kriminelle politikere vi har siddende, er der ingen farer for flexnisserne. Sålænge der kan stjæles penge fra folk med opsparing, ja så gør de det, det har vi jo allerede set i stor stil.
Forhåbentlig vågner den del af befolkningen der røvrendes snart op, og siger stop.
Fra medierne skal vi desværre ikke regne med nogen hjælp, for så havde svineriet vist været på forsiderne for længe siden.