Den lave rente på etårige lån hjælper ikke boligmarkedet stort.
Mange boligejere går og glæder sig til, at fleksrenten formentlig falder kraftigt, når deres boliglån skal refinansieres til december. Renten kan blive den laveste i fem år. På lån med renteloft falder renten for mange allerede 1. juli.
Den lave korte rente er også blevet fremhævet som et vigtigt argument for, at prisfaldet på boligmarkedet i Danmark bør tage af eller helt standse. Det har sjældent været billigere at finansiere et boligkøb, end det er lige nu, hvor renten på et etårigt flekslån er helt nede omkring 2,4 procent.

Der er bare et problem i forhold til boligmarkedet: Køberne kreditvurderes af banker og realkreditinstitutter i forhold til, hvad et fastforrentet 30-årigt lån koster - og her er renten stadig et godt stykke over fem procent.
Et eksempel: En lejlighed på Amager er til salg hos Home for 1.895.000 kroner. Det koster med et flekslån lige nu 8.140 kroner efter skat - men det er ydelsen med et fastforrentet lån, en køber skal kigge på, når der skal lægges budget, og den er lige nu 11.529 kroner. Forskellen er på 3.389 kroner om måneden.
Hvis prisen som i dette tilfælde fra Base1 er 2.895.000 kroner, vokser forskellen til cirka 6.200 kroner om måneden.
"Det er en vigtig pointe for boligmarkedets udvikling, at selv om de korte renter er lave, så er renterne på fastforrentede lån slet ikke faldet i samme stil som renten på rentetilpasningslån," siger seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank til Børsen. Og derfor vil den lave fleksrente ikke gavne boligmarkedet her og nu, skriver Jyske Bank i en analyse.
Bankerne er - belært af den seneste tids uro på finansmarkederne og de faldende boligpriser - meget opmærksomme på at give kunderne en grundig kreditvurdering. Det har høj prioritet lige nu, siger boligøkonom Jes Lunde til Børsen.
Gennemgangen af kundernes økonomi skal tage højde for, at renten engang i fremtiden bliver væsentligt højere end de historisk lave niveauer, vi oplever for tiden. Det er det sikreste værn mod fremtidige tvangsauktioner.
Men det betyder også, at der ikke lige nu og her er udsigt til, at der kommer gang i det stillestående boligmarked.
"Vi forventer, at markedet vil stå i stampe i en længere periode. De meget lave korte renter er midlertidige. Når den den økonomiske krise ebber ud, vil stigende renter lægge en dæmper på boligprisudviklingen," siger Jyske Banks seniorøkonom Niels Rønholt til Børsen.
Den konservative kreditvurdering skuffer ejendomsmæglernes formand Steen Winther-Petersen. Han mener, at bankerne i højere grad bør tage individuelle hensyn og for eksempel tage højde for, at mange familier kan have udsigt til større rådighedsbeløb de kommende år.





























.jpg)


















Kommentarer
Af ClausP | 18.06.2009
Steen Winther-Petersens kommentar viser med al tydelighed at manden ikke har forstået hvorfor det er gået så galt som tilfældet er.
Eller nok rettere: Ikke VIL forstå. Konsevensen må jo være at priserne sættes ned så folk har råd til at købe til 5 %. Ellers får man naturligvis ikke solgt.
Af Carit Benike | 18.06.2009
Jeg har lidt svært ved, at se at det er et problem, at kreditforeningerne vurderer deres kunders evne til at betale lånet tilbage igennem et F30 lån. Tvært imod vil alt andet være en glidebane hvor salgspriserne igen vil stige til latterlige højder som på ingen måde kan relateres til produktionsomkostningerne.
Oven i købet kan man tilføje at boligmarkedet pt. undergår en kritisk vurdering af den relle købekraft i den danske befolkning, når bankerne risikerer tab ved udlån, frem for sikker gevinst.
Finanskrise eller ej, boblen ville være sprunget under alle omstændigheder. At ændre spillets regler nu, er at lappe boblen og forsøge at puste den op igen. Boom/Burst - som ikke gavner andre end ejendomsmæglerne :)
Af Morten Damm | 18.06.2009
Kommentar til ClausP. Jeg kan nemt forstå din logik med at nedsætte priserne. Det virker som en nem løsning. Men til hvilket niveau? Fakta er, at da boligmarkedet gik aller hurtigst, var fastrenten også 5%. Det forhindrede ikke kraftige stigninger. Fakta er også, at der er kommet skattelettelser, der giver de fleste mennesker større rådighedsbeløb. Dertil kommer, at de nuværende priser efterhånden nærmer sig priserne i 2003-2005 (alt efter område).
Er det din opfattelse eller oplevelse, ClausP, at folk ikke har råd til at købe hus lige nu? Eller tror du at folk ikke tør, og det er manglen på købernes tillid til markedet, der forhindre salget?
Af hans Jensen | 18.06.2009
Kommentar til Morten Damm.
Jo, det er fint, at renten var den samme dengang, men mange andre omstændigheder spiller ind. Den gang var boblen stadig i vækst, arbejdsløsheden var faldende, og der var økonomisk vækst. Det betød, at andengangskøbere kunne tage meget store friværdier med fra den tidligere bolig. Førstegangskøberne kunne reelt ikke få en bolig på grund af boblen.
Nu, hvor boblen (som et albansk pyramidespil) er bristet kan flere og flere andengangskøbere kun tage tab med videre, og priserne er endnu ikke kommet ned, hvor førstegangskøbere kan være med. Derfor skal priserne meget længere ned, før det kan vende.
Forøgelsen af familiernes rådighedsbeløb er altså efter inflation kun mellem 18 og 29% jvf. Skatteministeriets hjemmeside. Dvs ca. 1998-99 priser.
En vending kan først komme, når dem, som bor i husene idag, igen vil have råd til at købe dem, med det lønniveau, de havde dengang, de købte.
Det betyder reelt, med den økonomiske krise og stigende arbejdløshed,at priserne sikkert skal helt ned og runde 1995 priser + inflationen
Af Morten Damm | 18.06.2009
Til Hans Jensen
Du har ret i, at andengangskøbere i dag ikke kan oparbejde stor friværdi på kort tid. Men det må være forskellen i værdi, der er interessant at se på. Hvis din friværdi er faldet med 10%, vil den bolig, du skal købe, også være faldet med 10%. Dermed vil forskelsbeløbet (det du skal låne mere) være det samme som for 2 år siden.
Dit andet punkt med førstegangskøberne er meget interessant. Markedet er meget afhængig af nye købere. Hvis der ikke kommer nye købere på markedet går markedet i stå. Derfor er det ikke korrekt, at der ikke var nogen førstegangskøbere, der kunne komme ind på markedet, da priserne steg meget. Hvis ikke der kom nye på markedet vil det ikke have været muligt at opføre nye boliger i det omfang det er sket siden 2000.
Men når alt kommer til alt, tror jeg, at man kan regne lige så tosset man vil. Så længe forbrugertilliden er så lav, som den er, betyder prisen meget lidt: Hvis ingen tør bruge penge er prisen ligegyldig. Så snart forbrugertilliden kommer op igen - hvilket det for øvrigt tyder på den er (dog i meget lille grad) - begynder folk også at handle huse igen.
Af Lars Christian Hansen | 19.06.2009
Hvem er det der ikke kan komme med på boligvognen?
Under al den snak om krise, har jeg kun set mit månedlige rådighedsbeløb kravle i vejret: Lønnen er blevet højere, skatterne lavere, renterne er også blevet lavere ligesom boligpriserne nogle steder er faldet med over 30%. Slutteligt er også vare og tjenesteydelserne blevet billigere.
Hvorfor i alverden skal priserne så bombes tilbage til 1995?
I første bølge af prisfaldet panikkede en masse mennesker og sætte deres bolig til salg uden det egentligt var nødvendig at sælge den - teknisk insolvent eller ej. Dette forstærkede prisfaldet ved at skubbe til udbuds- efterspørgselskurven, og den onde spiral var sat igang.
Disse personer er nu ved at vågne op og fjerner deres bolig fra markedet - da de ikke har brug for at flytte, og ikke har lyst til at skulle lægge flere hundredetusinder for at flytte.
Børs- og finansfolk er nogle hysteriske kællinger!
Af mads | 19.06.2009
eksemplet i artiklen er ihvertfald helt forkert!!
hvis renten på flexlån 2,4 %, så kaster det altså ikke 8.365 kroner efter skat at låne 1.895.000 men 3.635 før skat at låne og besparelsen vil derfor være meget større....
Af GM | 19.06.2009
Hvis banken afviser boligkøbere, så er det da helt korrekt(selvom man næsten ikke kan tro på, at en bank kan gøre noget korrekt).
Men en køber der er parat til at købe bolig til de nuværene priser, kan jo ikke have en overvældende IQ at prale med. Og risikoen for arbejdsløshed for denne gruppe, er jo ret stor for tiden.
Af Bertram | 20.06.2009
De største prisfald har vi endnu tilgode - forklaringen er simpel.
Faktoren mellem gns. årsindkomst og gns. kontantpris på et gns. danmarkshus er steget med faktor 4 i løbet af de sidste 15 år.
Reallønnen er i samme periode steget med faktor 1,8.
Det er en vaskeægte boligboble og den er heldigvis begyndt at briste.
Udover dette kommer effekten af finanskrise, eksplosion i arbejdsløshed og snarligt masseudsalg pga. demografisk udvikling.
Spænd selen og mærk suset når priserne falder.