Den enorme efterspørgsel efter flekslån gør nemlig, at der ikke bliver udstedt nær så mange lange realkreditobligationer som normalt, og det svindende udbud er med til at holde hånden under kursen og dermed også hånden over renten. Det skriver Børsen.

»Det er egentlig de danske låntagere selv, som kan tage en stor del af æren for, at vi indtil videre er kommet forholdsvist lempelig igennem en tid, hvor renterne er steget markant i udlandet. Og så længe forskellen mellem de korte og lange renter er så stor, ser vi fremadrettet ingen nævneværdig ændring i det aktuelle udstedelsesbillede,« siger John Madsen, cheføkonom i Nykredit.

De lange renter er ellers stigende verden over på grund af det enorme udbud af statsobligationer, som verdens regeringer udsteder for at betale for de hjælpepakker, der skal få de skrantende økonomier helskindet ud af krisen. Det store udbud får renten på statsobligationerne til at stige og normalt er der en klar sammenhæng mellem stigende statsrenter og realkreditrenter.

I USA nåede den gennemsnitlige 30-årige rente i sidste uge op på 5,59 procent - det højeste niveau siden november.

Også herhjemme skal man regne med, at de lange renter vil stige, siger John Madsen til Børsen. Når den 30-årige 6 procents obligation kommer under kurs 100, bliver de fastforrentede lån igen attraktive, og det, forventer han, vil ske her i efteråret.

Også Danske Bank forventer i en ny analyse, at den lange rente på begge sider af Atlanterhavet vil stige den kommende tid, mens den korte rente forventes at fortsætte med at ligge lavt, så længe de vestlige økonomier er martret af krisen.