Det kan lade sig gøre: Rækkehus i Albertslund blev shinet op og solgt for to millioner.
KLIK DIG VIDERE OG LÆS DE GODE RÅD: SÅDAN FÅR DU SOLGT DIN BOLIG
Det var en stor dag, da Lene Og Ole Larsens ejendomsmægler i sidste uge hev et skilt med teksten 'SOLGT' frem og klaskede det på hoveddøren til rækkehuset i Albertslund.
I to år har huset været til salg på et fastlåst boligmarked. I et år har Lene og Ole betalt dobbelt husleje fordi de var flyttet ind i deres nye hus. De havde skiftet ejendomsmægler to gange og prisen var blevet sat ned fra 2,7 til 2,0 mio.
Intet skete. Men i sidste uge lykkedes det endelig - efter at rækkehuset havde fået en regulær makeover.
Sparring hjalp
- Da vi fik en ny ejendomsmægler fra EDC, sagde hun det som det var: Hvis ikke vi selv gik i gang med at ordne manglerne, kunne vi godt glemme at få solgt huset. Hun lavede en liste over ting, vi skulle ordne, siger Ole Larsen.
- Vi skulle male alting hvidt, ordne køkkenet og kælderen. Og der skulle ryddes op og smides ud. Det var utrolig godt at få den sparring, og det hjalp, siger han.
Der blev købt nye bordplader og komfur til køkkenet. Skabslågerne blev sendt til industrilakering og vupti, så lignede det et nyt køkken.
- Det gælder om at ordne de ting, der ikke er så dyre at ordne. Vi var nødt til at lave nogle investeringer, og vi får ikke de penge igen. Men vi får huset solgt, og det er jo det, det handler om, siger Lene Larsen.
Desperationen stiger
Netop nu er der 76.000 boliger til salg i Danmark. Tallet har kun været højere i efteråret 2008. Hver dag kommer 3-400 nye boliger til salg, og hver dag bliver 3-400 boliger sat ned i pris. Masser af villaer har været til salg i mere end et år og desperationen stiger hos sælgerne.
Men det kan lade sig gøre at sælge. I samarbejde med de store ejendomsmæglerkæder giver B.T. i dag 100 råd til hvordan man får boligen shinet op og gjort lækker og indbydende - og hvordan man får den solgt. Alfa og omega er at have et godt produkt og sætte en skarp pris.
- Det helt overordnede tema er, at have den rigtige pris på sin ejendom. Specielt i et nedadgående marked. Ellers risikerer man hele tiden at være bagefter markedsprisen, jævnligt at være tvunget til at sætte prisen ned, og alligevel ikke få solgt, siger Jan Nordmann, pressechef i EDC.
- Meldingerne fra mæglerne er meget enslydende: Køberne er mere kræsne end nogensinde før. I et marked, hvor køber kan vælge og vrage er det de huse, der præsenterer sig dårligst, der sværest at få solgt, siger Jesper Elle, pressekoordinator i Nybolig.
Tænk på bytteprisen
- Hvis man har en lejlighed, skal man skynde sig at sætte til salg, for dem mangler vi - især i Århus og København. Men ellers er prisen afgørende.
Hvis prisen er blot 100.000 kr. for høj, sker der ofte for lidt. Alle gode råd om at gøre huset salgsklar, skal man helst gøre, før huset sættes til salg. Og jo før, du regulerer prisen, jo før kommer du foran prisudviklingen i stedet for at halte bagefter. Det kan blive dyrere i det lange løb med små prisnedsættelser.
Tænk på bytteprisen - din næste bolig er også faldet i pris, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home.
KLIK VIDERE OG FÅ 100 GODE RÅD, DER GØR DIN BOLIG MERE VÆRD





























.jpg)



















Kommentarer
Af MyMoney | 04.06.2009
Af your money | 06.06.2009