Bor du på en mindre ø, så kan du med sindsro stille din bil i indkørslen og regne med at finde den morgenen efter. Det kan du til gengæld ikke være så sikker på, hvis du bor i Køge eller Ishøj.
Omkring en håndfuld af Danmarks småøer har det til fælles, at der ikke er blevet stjålet så meget som én bil i 2009. Både Christiansø, Fanø, Ærø og Læsø holder den flotte statistik. Læsø og Christiansø kan ligeledes prale af ikke at have haft et eneste indbrud i første halvdel i 2009. (Du kan se indbrudsstatistikken her)
For bilernes vedkommende er der lige den finte, at der ikke kører biler på Christiansø...
I den kedelige ende af listen over biltyverier finder vi Køge på en førsteplads med 174 biltyverier i 2009. Det betyder, at der kun er 327 indbyggere mellem hver bil, der bliver stjålet.
I hælene på Køge kommer Ishøj med 63 tyverier - det giver 329 indbyggere mellem hver stjålen bil.
Århus ligger også på listen med hele 758 tyverier, men byens størrelse glatter tallet lidt ud. Der er 399 indbyggere mellem hvert biltyveri i Århus.
Her er byerne med færrest biltyverier, første halvår 2009
| Kommune | Antal biltyverier | Indbyggere pr. tyveri |
| Christiansø | 0 | |
| Fanø | 0 | |
| Ærø | 0 | |
| Læsø | 0 | |
| Allerød | 15 | 1588 |
| Bornholm | 30 | 1419 |
| Dragør | 10 | 1341 |
| Samsø | 3 | 1334 |
| Kerteminde | 18 | 1319 |
| Halsnæs | 24 | 1292 |
Her er byerne med flest biltyverier, første halvår 2009
| Kommune | Antal biltyverier | Indbyggere pr. tyveri |
| Køge | 174 | 327 |
| Ishøj | 63 | 329 |
| Høje-Taastrup | 143 | 331 |
| Rødovre | 107 | 339 |
| Ringsted | 90 | 360 |
| Glostrup | 57 | 369 |
| Hvidovre | 129 | 383 |
| Kalundborg | 126 | 395 |
| Århus | 758 | 399 |
| Herlev | 66 | 404 |
Kilde: Danmarks Statistik / Berlingske Research





























.jpg)


















Kommentarer
Af Peter Malnitz | 29.01.2010
Øhhh er Christiansø nærmest ikke bilfri. Er der een traktor eller er der måske to? Så er der ikke noget at sige til at der ikke bliver stjålet biler.
Af Åge | 29.01.2010
@ Peter Malnitz: Der står i artiklen; "For bilernes vedkommende er der lige den finte, at der ikke kører biler på Christiansø..."
Så jeg tror du har ret.
Af Peter Hansen | 29.01.2010
Er Sjælland ikke en ø?
Af Birthe Rønn | 30.01.2010
Okay så det er i århus man skal sætte sin bil hvis man vil af med det gamle lort :P
Af Brian D | 30.01.2010
Hvorfor er det lige Livø ikke er med ?. Og jo Sjælland skulle være en Ø