Det har lange udsigter, før de korte renter begynder at stige. Så indtil videre kan alle de boligejere, der vælger fleks- og rentetilpasningslån med variable renter tage den med ro. Det er formentlig først engang ved udgangen af 2010, og måske først inde i 2011, at Den Europæiske Centralbank (ECB) måske begynder at hæve renten, fordi økonomien på det tidspunkt begynder at få det bedre.

Det fastslår seniorøkonom i Sydbank, Werming K. Pedersen, og chefanalytiker Anders Matzen fra storbanken Nordea.

Begge peger de på, at europæisk økonomi lige nu er midt i en ganske alvorlig krise, hvor ledigheden stiger med ekspresfart, industriproduktionen rasler ned og inflationen er hastigt aftagende og måske ved at udvikle sig til deflation med faldende priser.

»Når renterne begynder at stige igen, vil det tilmed formentlig ske i et langsomt tempo, fordi den økonomiske fremgang også ventes at blive svag,« siger Werming K. Pedersen.

Men selv om der går flere år, før de officielle renter måske igen sættes til to, tre eller fire procent, så minder Anders Matzen om, at det er en kort tidshorisont for en boligejer.

»De fleste boliglån løber jo i 30 år. Så man bør tænke på, at den nuværende rente er særligt lav, og at den vil stige igen på et tidspunkt.«

Anders Matzen tilføjer, at mange lande i Europa også kører med meget store underskud på deres offentlige budgetter og derfor løbende skal sælge ud af store mængder af statsobligationer. Det kan på sigt presse de lange renter op. Det samme kan den meget lempelige økonomiske politik som føres mange steder, og som på sigt kan øge faren for inflation - det vil også presse renten opad.

USA kommer først ud af krisen

I USA er de korte renter steget en del på det sidste, og det skyldes, at der er kommet en række nøgletal især for udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked, der har overrasket i positiv retning.

Det har skabt forventninger om, at USAs centralbank Federal Reserve måske allerede ved udgangen af i år begynder at hæve sin rente.

»Men Europa er bagefter USA. Krisen startede i USA, og det er derfor også USA, som vil komme først ud af den igen. Så selv om renten hos Federal Reserve måske begynder at stige, så vil det tage et godt stykke tid, før Europa følger efter,« siger Werming K. Pedersen.

Yderligere rentefald sandsynligt

På kort sigt er det tilmed sandsynligt, at renten på korte lån falder yderligere. Det kan ske i takt med, at ECB måske sænker sin rente fra det aktuelle 1,0 procent til 0,5 procent eller mindre endnu. Men også i takt med, at det danske rentespænd til euroområdet på 0,55 procentpoint bliver mindre fremover og vender tilbage til et mere normalt niveau omkring 0,25 procentpoint.

Endelig har ECB også annonceret, at de snart begynder at opkøbe obligationer for 60 milliarder euro, hvilket måske kan sende de lange renter ned både i euroområdet og Danmark. ECB vil ikke købe danske obligationer, eftersom vi står uden for euroen, men den danske rente har det med at følge den europæiske, så et rentefald i det Europa har det med at smitte af herhjemme.

Uforudsete ting, eksempelvis en ny eksplosion i olieprisen, eller andet, der skaber frygt for inflation, kan hurtigt sender renterne op. Men det er bare ikke ret mange, som venter, at det sker det første lange stykke tid.